Start påsken i Right to Dream Park 🏟

08.04.2025 09:00

Solen skinner og påsken nærmer sig med hastige skridt. Påsken betyder for mange også en masse fodbold på programmet, og det er også tilfældet i Right to Dream Park. Søndag kickstarter vi påsken men en hjemmekamp i 3F Superligaen, når Randers FC tager turen over Storebæltsbroen. Vi skal tilbage på sporet og fokus er rettet mod de tre point.

Søndagsmenuen skal vi nok sørge for, at der er mulighed for at klare på stadion, hvor der vanen tro vil være foodtrucks og god stemning i Arbejdernes Landsbank-fanzonen inden kampen. Så tag familie og venner under armen og lad os sammen få sat påsken tidligt i gang med en god søndag aften i Farum

Læs programmet for dagen her 🔻

Klar til søndag? 🐯

👕 Kl. 16:00 og frem til kampstart er FCN Shoppen åben. Efter kampen er FCN Shoppen åben i en time. 🏟️ Kl. 17:00 åbner FCN-indgangene. Vi opfordrer alle til at komme i god tid, ligesom vi vil anbefale at tjekke sin billet og orientere sig om, hvor man skal sidde, og hvilken indgang man skal benytte. På den måde kan vi nemmest få alle ind og på plads til kampstart. 🎟️ Kl. 18:00 åbner billethus 1. Du sparer 20 kroner ved at købe din billet online. 🐯 Kl. 16.00 og frem til kampstart er Arbejdernes Landsbank Fanzonen åben. Her vil det være muligt at købe pizza fra Behov Pizza og pandekager fra Pancake Factory, samt lækre ting at skylle maden ned med. 🥤 Fra kl. 16:00 - 17:00 vil der være 𝗵𝗮𝗽𝗽𝘆 𝗵𝗼𝘂𝗿 på øl/sodavand i Arbejdernes Landsbank Fanzonen og Fanbaren. 🍻 Kl. 16-17.30 er Fanbaren åben. Fanbaren åbner igen fra slutfløjt og to timer frem. ⚽️ Kl. 18.00 Kampstart FC Nordsjælland - Randers FC