Forlæng din weekend med mandagsbold i Farum

10.09.2024 12:47

Mandage behøver ikke at være kedelige - særligt ikke, hvis de bruges til at forlænge weekenden

På mandag den 16. september kan du eksempelvis forlænge din weekend og komme til underholdende mandagsbold i Right to Dream Park. 

Så tag vennerne under armen og smut en tur til Farum, hvor I sammen kan nyde "weekendens" sidste dag. Vi byder på kulinariske smagsoplevelser i form af sprøde burgere fra Crisp eller varme pølser fra grillen og kolde fadøl fra originale danske bryggerier - naturligvis toppet med underholdenede fodbold i autentiske omgivelser i Right to Dream Park. 

Læs programmet for dagen her 🔻

Overordnet program 🗓

👕 Kl. 17:00 og frem til kampstart er FCN Shoppen åben, hvor der ekstraordinært vil være tilbud på vores mørkeblå Nordsjælland-hoodie, som er sat ned fra 499,- til 300,-. Efter kampen er FCN Shoppen åben i en time. 🏟️ Kl. 18:00 åbner alle indgange. Vi opfordrer alle til at komme i god tid, ligesom vi vil anbefale at tjekke sin billet og orientere sig om, hvor man skal sidde, og hvilken indgang man skal benytte. På den måde kan vi nemmest få alle ind og på plads til kampstart. 🐯 Kl. 17.00 og frem til kampstart er Arbejdernes Landsbank Fanzonen åben. Her vil der være en række aktiviteter for børn i alle aldre, som blandt andet kan hilse på maskotten Timba og få malet ansigtsmaling, så de er helt klar til kamp. 🍻 Fanbaren har åbent fra slutfløjt og to timer frem. 🎟️ Kl. 17:00 åbner billethusene. Du sparer 20 kroner ved at købe din billet online. ⚽️ Kl. 19.00 Kick off FC Nordsjælland - Randers FC