FC Nordsjælland skriver kontrakt med Indy Kolster

27.11.2024 15:30

FC Nordsjælland og 15-årige Indy Kolster har fået papir på hinanden, da den unge U16-spiller har skrevet under på sin første kontrakt med FCN.

Indy Kolster optræder til dagligt på vores U16-hold, og har ligeledes flere gange optrådt for det danske U16-landshold. Den 15-årige FC Nordsjælland-spiller fortæller, at det har været en drøm for hende at skrive kontrakt med FCN.

Indy Kolster

- Det har altid været en drøm for mig at skrive kontrakt med FC Nordsjælland, hvorfor jeg er virkelig glad nu. Jeg har drømt om det siden, jeg kom til klubben som U13-spiller, og jeg glæder mig over, at det nu har lykkes mig. - Det er virkelig fedt at have fremtiden på plads, og jeg glæder mig til at se, hvad fremtiden bringer her i FC Nordsjælland. Jeg er rigtig glad for at være en del af den her klub, og jeg håber, at jeg både nu og i fremtiden kan være med til at gøre en forskel for kvindefodbolden.