Byd velkommen til FCN Play: X
14.11.2024 10:30
FCN Play er navnet på vores helt nye fodboldunivers, hvor alle kan være med. Her vil vi tilbyde fodboldaktiviteter, der giver børn mulighed for at blive bedre fodboldspillere, have det sjovt og ikke mindst møde andre, der deler passionen for fodbold.
Og nu er vi klar til at løfte sløret for første aktivitet - navnet er FCN Play: X.
Formålet med FCN Play: X er at tilbyde flere børn en god ekstra fodboldtræning, hvorfor vi giver mulighed for at tilkøbe op til tre træningspas om ugen. Træningen foregår på Right to Dream Park og al træning varetages af FCN-trænere, som er uddannet i at træne børnefodbold.
FCN Play: X tilbydes til drenge i årgangene: 2017, 2016 & 2015
Træningen vil være for de mest træningsparate spillere og øvelserne vil være på et A niveau.
Første træning vil være mandag d. 25. november kl. 17.00 - 18.15.
Træningen begynder derfor i uge 48 og fortsætter til uge 50 før nytår. I 2025 genoptages træningen i uge 2 og varer frem til uge 25 med sidste træning søndag d. 22. juni. Træning tilbydes mandag, torsdag og søndag - dog ikke i ferier og på helligdage.
Træningerne vil være:
- Mandag kl. 17.00 - 18.15
- Torsdag kl. 16.30 - 17.45
- Søndag kl. 09.00 - 10.15 – kampe/spil
Tilmelder man sig mandag, torsdag eller søndag vil man modtage én tøjpakke.
Tøjpakken indholder:
- Taske
- Langærmet
- T-shirt
- Shorts
- Strømper
Tøjpakken udleveres efter nytår.
Det vil være først til mølle-princippet, og der vil være begrænset antal pladser pr. dag.
Vi glæder os til at tage godt imod jer.