Ny FCN-kontrakt til Miran Karim
17.05.2024 09:30
FC Nordsjælland og Miran Karim har fået papir på hinanden. For nylig greb den 16-årige midterforsvarer således kuglepennen og skrev under på en ny kontrakt.
Miran Karim, som kom til FCN for cirka tre år siden, er p.t. en del af U17-ligatruppen – og han glæder sig over den nye kontrakt.
Miran Karim
– Det er rigtig stort for mig. Det har været nogle hårde og spændende år, så det er dejligt at kunne fortsætte i FC Nordsjælland. Nu håber jeg først og fremmest på nogle gode år, men jeg glæder mig generelt til at se, hvad fremtiden bringer her i klubben. – Det er en stor ære at spille i FCN. Det er en stor klub. Jeg har mange gode relationer i klubben, så det er stort for mig både fodboldmæssigt, men også personligt at skrive under med FC Nordsjælland.