3F Superliga Highlights: FC Nordsjælland 4 - 1 Silkeborg IF

13.05.2024 09:30

Søndag aften rundede vi 29. runde af 3F Superligaen af, da vi havde besøg af Silkeborg IF hjemme i Right to Dream Park.

Det var syvende kamp i Mesterskabsspillet, og vi gik ind til kampen med fem sejre og en uafgjort i bagagen, hvorfor vi jagtede en sejr og en fortsættelse af den gode stime.

Silkeborg IF fik hurtigt bragt sig foran 1-0, men på trods af det tidlige mål blev vi ikke slået ud af kurs. Jeppe Tverskov og Benjamin Nygren fik hver især sparket bolden ind bag Nicolai Larsen en enkelt gang, mens Andreas Schjelderup fik nettet to gange, hvorfor kampen endte med en 4-1-sejr.

Du kan se highlights fra opgøret i videoen ovenfor.