Foto: Frederikke Jensen / Gonzales Photo
Chris Sargeant efter Fortuna: Perfekt arbejdsindsats
25.05.2024 16:22
Lørdag eftermiddag blev der spillet et enormt vigtigt opgør i Right to Dream Park. Fortuna Hjørring kom på besøg i en kamp, hvor Kvindeliga-holdet kunne spille for at forblive øverst i tabellen i Gjensidige Kvindeligaen.
Efter en første halvleg der sluttede uden scoringer hvor begge hold formåede at lukke hinanden ned, så var det et andet og mere energisk FCN-hold, der kom ud til anden halvleg. Det endte ud i en scoring efter 74 minutter, hvor Anna Walter på flot vis fik afdriblet sin nærmest modstander og fik lagt den flot i kassen. Derfor er Kvindeliga-holdet fortsat på førstepladsen med kun to kampe tilbage af Gjensidige Kvindeligaen.
Det var derfor en glad cheftræner, Chris Sargeant, efter kampen.
– Jeg er virkelig stolt af alle på holdet i dag. Hele truppen bidrog i dag – både dem der startede, blev skiftet ind og ikke kom ind. Alle var med i sejren i dag. Virkelig glad over sejren i dag, selvom vi var pressede langt ned til sidst, så blev vi ved med at kæmpe. – Jeg synes, at vores performance i dag var fremragende. Vi manglede lidt til at få slutprodukt på angrebene i dag, men jeg har ikke noget at sætte på indsatsen og fightermentaliteten. Man kunne efter slutfløjt også godt se, hvad det betyder for os at vinde den kamp her. Jeg er også virkelig glad for, at vi skaber et resultat på hjemmebane og foran fansene. – Fortuna Hjørring er et godt hold, så vi vidste godt inden, at hvis vi skulle vinde den her kamp, så skulle vi spille op til topniveauet – hvilket vi var rigtig tæt på i dag. Hvis vi fik lavet et par chancer og et par mål mere i dag, så havde jeg intet haft at sætte på kampen i dag. – Defensivt fik vi også lukket godt af i dag. Det er arbejdsindsatsen og viljen for at forsvare, der har defineret forsvarsspillet i denne sæson. Det var også et stort mål for os inden sæsonen, da vi lukkede for mange mål ind i sidste sæson. Vi er blevet et godt defensivt hold, der er svære at spille imod. – Begge hold fik lukket hinanden godt ned i første halvleg. Så i pausen forsøgte vi at arbejde på, at vi skulle være mere effektive. Vi skulle også bare fortsætte med at trykke på, og så troede vi faktisk på, at vi nok skulle få bolden over stregen på baggrund af første halvleg. – Vi skal fortsætte vores momentum, vores energi og bevæge os fremad. Det er de ting, der skaffede os resultatet i dag. Virkelig vigtigt resultat i dag, der betyder meget for os.