Victor Øberg skriver kontrakt med FCN

14.07.2024 07:00

Victor Øberg er for den nye sæson blevet en del af FC Nordsjællands U19-hold, og nu kan den unge målmand også glæde sig over, at fremtiden er faldet på plads. Den 17-årige målmand har nemlig for nylig sat sin underskrift på en ny kontrakt med FC Nordsjælland.

Victor Øberg glæder sig til at fortsætte samarbejdet med FC Nordsjælland, hvor han er sikker på, at han har de bedste forudsætninger for at fortsætte sin positive udvikling.

Victor Øberg

- Det føles godt at skrive under på en kontrakt med FCN. Det er en bekræftelse af det hårde arbejde jeg har lagt i det og den tid, jeg har brugt her i klubben for at komme til, hvor jeg er nu. Jeg er stolt af at være kommet hertil og nu skrive under på kontrakten. - Jeg har valgt at skrive under med FC Nordsjælland, da det er en klub med mange gode muligheder for unge spillere. Dertil føler jeg mig hjemme her i klubben og trives både på og uden for banen. - Der er gode forudsætninger for, at jeg kan fortsætte min gode udvikling her, hvorfor det var naturligt for mig at skrive under på en ny kontrakt med FC Nordsjælland.