Foto: Lasse Agoni / Gonzales Photo

Sikker sejr i årets første træningskamp

13.01.2024 13:45

Årets første træningskamp endte med en sikker sejr på 4-0 over B.93. 

FC Nordsjælland dominerede kampen igennem og kunne gå til pause foran 3-0 på to mål af Conrad Harder og et enkelt af Benjamin Nygren. 

Trænerstaben gav spilletid til 11 nye spillere fra anden halvlegs start - og Ibrahim Osman skulle kun bruge få minutter, inden føringen var udbygget til 4-0, hvilket også blev kampens resultat. 

Det var derfor en tilfreds Cheftræner, vi fangede efter kampen.

- Vi har arbejdet med nogle forskellige ting til træning, som vi gerne ville føre med til kampen i dag. Især i spillet med bolden, hvor vi gerne vil blive endnu farligere - både ift. vores udfordringer fra siden, men også vores løb i feltet og vores dybe løb. 

- Og der synes jeg, at der var mange ting, der fungerede. Der var nogle rigtig gode situationer især i første halvleg. Og generelt synes jeg, at vi spiller med en fin intensitet i de ting, vi gør og har jo kampen præcis, hvor vi gerne ville have den.

- Så det var overordnet set en fin indsats og rigtig godt at komme igang. Det var godt at se, at vi til tider leverede på et rigtig fint niveau.  
Det var vigtigt at få en masse spillere bragt i aktion og give alle nogle minutter i benene, så vi kan se, hvor vi er henne niveaumæssigt. Og det var ganske positivt det, vi så. Så overordnet set rigtig fint. 


På mandag rejser Superligatruppen på træningslejr i USA, hvor de skal tilbringe 15 dage. Læs hele opstartsprogrammet for Superligaholdet her

De to opstillinger i 1.- og 2. halvleg