JOBOPSLAG: FCN Klubsamarbejde søger Klubudvikler

10.01.2024 10:45

FCN Klubsamarbejde arbejder med at understøtte den gode udvikling af børnefodbold i vores 23 samarbejdsklubber - og netop nu søger vi en dygtig Klubudvikler til vores team.

Brænder du for børnefodbold og udvikling af klubmiljøer samtidigt med, at du selv udvikler dig fagligt, så er dette lige en stilling for dig.

Du skal forvente, at du 1-3 dage ugentligt skal på banen og understøtte og inspirere de dygtige trænere, som driver udviklingen i samarbejdsklubberne, hvor du som FC Nordsjællands repræsentant har en professionel, nysgerrig og anerkendende tilgang.

Derudover bliver du en del af en spændende organisation, hvor du møder mange dygtige fagfolk, og du bliver automatisk tilmeldt FCN Træneruddannelse som et led i din udvikling.

Stillingen er et fritidsjob og lønnet efter kvalifikationer, erfaring, faglighed og fleksibelt i forhold til antal ugentlige dage, du har mulighed for. Arbejdstiden ligger typisk eftermiddag/aften på hverdage. 

For den rette kandidat kan en stilling som Klubudvikler med tiden give mange muligheder inden for FC Nordsjællands akademi.

Er overstående lige dig, så send en motiveret ansøgning til Leder af FCN Klubsamarbejde, Christian Winther Borup, på [email protected]

Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af dig som person, din erfaring som klubudvikler, fodboldtræner og lign., samt din uddannelsesmæssige baggrund, og hvad vi ellers skal vide om dig. Det er en fordel, hvis du har kørekort og egen bil.

 

Vi glæder os til at høre fra dig, og vi indkalder løbende kandidater til samtale.