Et kig i spåkuglen: Bliver mandagens kamp mod FCK et målorgie?

23.02.2024 07:44

Det er ofte mere reglen end undtagelsen, at kampe mellem FC Nordsjælland og FC København ender i et målorgie. 

I de fem seneste opgør er der blevet scoret 25 mål. Spørgsmålet er, om vi igen kan forvente os et mål-bonanza, når vi mandag drager mod Østerbro og Parken, hvor FCK venter i forårssæsonens anden Superligakamp.

Mads Kristian Hansen, Martin Frese og Andreas Schjelderup giver her deres bud på, hvad vi kan forvente af opgøret mandag - og hvorfor de seneste kampe mod FCK har været så målrige, som tilfældet er 👇

Mads Kristian Hansen

- Det er typisk kampe med mange mål og høj intensitet, når vi møder FCK. Det er to hold, som gerne vil fremad. Og så er det to af ligaens bedste hold med mange gode individualister. Så jeg tror, at det er derfor, der ofte falder mange mål i kampene. 

- Det er en af de fedeste kampe at spille som spiller. Også fordi der altid er mange fans og god stemning - uanset om det er her i Farum eller i Parken. Men det er altid specielt at spille i nationalarenaen på Østerbro. Det tror jeg, at vi alle ser frem til. 

- Vi går ind til kampen som alle andre kampe. Vi vil ind og styre kampen med bolden og spille vores spil. Vi vil prøve at bringe så meget intensitet uden at det bliver en for hektisk kamp, for så kan det godt tippe mere over til FCK's fordel end til vores. 

Andreas Schjelderup

- Det er selvfølgelig en af de største kampe i sæsonen mod den bedst mulige modstander herhjemme. Så det bliver en super vigtig kamp for os og vi går naturligvis efter at få de tre point i Parken.

- Det er to hold, som er virkelig dygtige offensivt. Og når to hold, som gerne vil spille fodbold mødes, så bliver det ofte med mange mål - særligt når der er så mange gode offensive spillere på begge mandskaber.

- Man glæder sig altid lidt ekstra til kampene mod FCK. Der er noget specielt over de opgør, vi har spillet mod dem - særligt på det sidste, hvor det er blevet til rigtig mange mål fra begge hold. Så vi glæder os allesammen rigtig meget til mandag.