Praktisk info til fans inden forårets første kamp

16.02.2024 11:41

Vinterpausen er slut og søndag skal vi endelig i gang med 3F Superligaen igen. Vi lægger ud med et vaskeægte lokal-derby, når Lyngby gæster os hjemme i Right to Dream Park.

Kampen starter kl. 14, men både før, under og efter opgøret vil der være en række aktiviteter i og omkring stadion. Få det fulde overblik over programmet for dagen her🔻 

Programmet for søndagens kamp mod Lyngby

👕 kl. 12:00 og frem til kampstart er FCN Shoppen åben. Efter kampen er FCN Shoppen åben i en time. 🐯 kl. 12:00 og frem til kl. 13:30 har Arbejdernes Landsbank Fanzonen åben. Her vil der være en række aktiviteter for børn i alle aldre. 🍻 kl. 12:00 og frem til kampstart er Fanbaren åben. Fanbaren åbner igen i to timer efter kampen. 🎟️ Kl. 12:00 åbner billethusene. Spar 20 kroner ved at købe din billet på billet.fcn.dk 🏟️ kl. 13:00 åbner alle indgange. Som en udvidet service har vi, i anerkendelse af det pres som vi har oplevet i udvalgte kampe i indgang 5, ændret det således, at halvdelen af tilskuerne på indgang C3 fremadrettet skal ind ad indgang 6 til alle kampe. Derfor opfordrer vi til, at ALLE der har billetter til C3, tjekker en ekstra gang, hvilken indgang de skal ind ad. 🌯 Gyros-foodtrucken vil være at finde på hjørnet mellem C og D tribunen. Her vil det være muligt at købe gyros og pommes frites.

Køb billet til kampen her 🎟🐯