Optakt: Tre nøglepunkter inden kampen mod Lyngby
14.02.2024 09:02
Det sørme, det sandt, det er snart Superliga-tid!
Efter en lang vinterpause ruller Superligabolden endelig igen i Right to Dream Park, når vi søndag tager imod lokalrivalerne fra Lyngby.
En kamp som hele holdet med Cheftræner Johannes Hoff Thorup i spidsen har set frem til i lang tid.
- Det er altid dejligt at komme igang igen - og det er specielt dejligt, at det sker på hjemmebane. Jeg synes, at det er meget lang tid siden, at vi sidst har spillet en kamp foran vores altid trofaste tilskuere her i Farum, så det bliver dejligt.
- Der kommer forhåbentlig rigtig mange tilskuere, som har glædet sig lige så meget, som vi har. Vi har haft en rigtig fin pre season med nogle gode kampe. Og nu skal vi have det ud i Superligaen og det er vigtigt for os, at vi får en god start og får angrebet det her forår så godt som overhovedet muligt med et godt resultat på søndag.
Johannes Hoff Thorup kommer her med tre nøglepunkter, der bliver afgørende for at sikre tre point mod Lyngby på søndag 👇
TRE NØGLEPUNKTER TIL 3 POINT
Genpres 💨
𝐉𝐨𝐡𝐚𝐧𝐧𝐞𝐬 𝐇𝐨𝐟𝐟 𝐓𝐡𝐨𝐫𝐮𝐩: - Vi arbejder altid med, at vi skal være kompatke i vores struktur – både når vi angriber og forsvarer. Især når vi angriber, som vi håber, at vi kommer til at gøre rigtig meget på søndag, skal vi være rigtig gode, når vi mister bolden. Så genpresset bliver ekstremt vigtigt for os. - Vi skal være hurtige, intense og på forkant med situationer, så vi ikke skal løbe for mange meter baglæns, men kan arbejde mod bolden og erobre den tilbage i gunstige positioner på banen, så vi også kan udvikle det til at skabe chancer. Så det er også et vigtigt element i vores offensive spil; at vi skal være dygtige til at vinde bolden tilbage højt oppe i banen. 𝐃𝐚𝐧𝐢𝐞𝐥 𝐒𝐯𝐞𝐧𝐬𝐬𝐨𝐧: - Vi vil kontrollere kampen og have bolden så meget som muligt. Og derfor er genpresset rigtig vigtigt for os. For hvis vi ikke vinder bolden, så bliver vi nødt til at forsvare dybere. Så vi skal presse Lyngby hårdt og højt oppe med generes. - Jeg er generelt rigtig glad for at ligge og lave genpres på banen. For hvis vi lykkes med det, så har vi bolden, hvor vi vil have den - nemlig på modstanderens banehalvdel. Så det med at køre fuld intensitet i genpresset i 5-7 sekunder og vinde bolden tilbage, det er næsten det bedste i kampen.
Kontrol 🧲
𝐉𝐨𝐡𝐚𝐧𝐧𝐞𝐬 𝐇𝐨𝐟𝐟 𝐓𝐡𝐨𝐫𝐮𝐩: - Vi skal kunne holde kontrollen i så lang tid som muligt. Vi ved, at de her lokalopgør ofte bliver meget intense og til tider også fysiske. Og det er vigtigt for os, at vi ikke får gjort det til en for fysisk kamp med for mange dueller og spilafbrydelser. - Vi skal få bolden ned på jorden og spille spillet – og holde tempoet i kampen på vores egne præmisser. Det bliver et vigtigt element. Jeg synes, at vi i de sidste par kampe mod Lyngby, har været bedst når vi har holdt tempoet og flyttet bolden hurtigt. Så det skal vi være stærke og afklaret i. 𝐉𝐞𝐩𝐩𝐞 𝐓𝐯𝐞𝐫𝐬𝐤𝐨𝐯: - Vi har nogle positioner hvor vi skal kunne agere ud fra hinanden i løbet af kampen. For vi tror på, at jo mere vi kontrollerer kampen, jo større chance har vi for at få det udført, som vi gerne vil. - Vi er bedst, når vi har mest kontrol. Og det er jo denne her balance mellem at kontrol ikke må være noget, der gør os passive. Vi skal ikke bare have boldbesiddelse for at have det. Vi skal have bolden for at give os selv en fordel i forhold til at score mål. - Så det handler om, at kontrollen skal give os muligheder for at skabe chancer. Og det er humlen for at kunne skabe chancer. Så jeg håber og tror, at vi på søndag får fat i kampen og samtidig også kan spille mulighederne åbne, når vi har bolden.