FCN Play: X – nu også for piger! 🎉⚽
10.12.2024 10:17
Vi er begejstrede for at kunne dele en spændende nyhed! FCN Play: X-centeret på Right to Dream Park udvides nu med et helt nyt træningstilbud, specifikt for piger i alderen U9 til U12.
Denne udvidelse er en vigtig del af udviklingen af FCN Play-universet, hvor vi ønsker at give alle børn mulighed for at drømme – uanset niveau og ambitioner. Nu får piger også muligheden for at opleve træning i sjove og udfordrende rammer på Right to Dream Park.
Hvad tilbyder vi? 🚂
Som deltager i FCN Play: X får du mulighed for at være en del af et trygt og motiverende træningsmiljø, hvor: - Træningen foregår i professionelle rammer med fokus på udvikling og glæde. - Du møder dygtige FCN-trænere, som er specialiserede i børnefodbold og sætter dig i centrum. - Du bliver en del af et stærkt fællesskab med andre piger, der deler din passion for fodbold. - Træningen fokuserer på at styrke spillernes udvikling, samtidig med at glæden ved spillet altid er i centrum.
Praktisk information 📅
Første træning: Mandag d. 13. januar 2025. Alder: Piger født i årgangene 2016 til 2013. Træningsdage: Vælg en fast træningsdag – enten: Mandag: kl. 17.00 – 18.15 Torsdag: kl. 16.30 – 17.45 Træningen begynder i uge 3, 2025 og fortsætter frem til torsdag d. 19. juni. Der vil ikke være træning i ferier og på helligdage.