FCN-kontrakt til Leutrim Callaku
28.08.2024 07:30
FC Nordsjælland har skrevet kontrakt med det 15-årige midtbanetalent, Leutrim Callaku.
Callaku, der er en del af FC Nordsjællands U17-hold, begår sig hovedsageligt på en position som 6'er og er rigtig dygtig teknisk og i de små rum, samtidig med, at han har et godt blik for sine medspillere.
Leutrim Callaku er glad for at have skrevet under på sin første kontrakt med FC Nordsjælland.
Leutrim Callaku
- Det er rigtig stort for mig, at jeg nu har skrevet kontrakt med FC Nordsjælland. Jeg har efterhånden været i klubben i et par år - og jeg har fra dag ét følt, at jeg var i rigtig gode hænder. - Jeg er sikker på, at FC Nordsjælland er det rigtige sted at være for mig - og det er her, jeg kan udvikle mig mest. Så jeg glæder mig rigtig meget til at se, hvad fremtiden har at byde på for mig i klubben.