Arbejdernes Landsbank Pige-Cup: En stor fodboldfest
27.09.2023 14:45
Den 23. september stod i fodboldens tegn. Sammen med Arbejdernes Landsbank ønskede vi at sætte fokus på pigefodbold med en turnering i Right to Dream Park. Det blev en rigtig festdag med over 200 spillere, trænere, holdledere, venner, familie og en god anledning for klubberne til at udvide deres netværk.
De indledende kampe blev spillet på banerne omkring stadion, hvor Arbejdernes Landsbank stod for en aktivitetszone med hoppeborg og diverse spil, kaffe, frugt og pølser. Derudover stod de for en konkurrence, hvor man som klub kunne vinde en træning med kvindeligaholdet.
Kokken 13 løb pigerne ind på stadion med Eye og the Tiger bragende ud over stadionhøjtalerne. Her blev de modtaget med highfives og store smil af kvindeligaspillerne, der alle blev tilknyttet et hold og var med på sidelinjen resten af dagen.
En hyldest til pigefodbold og fællesskabet
- Vi ønskede at hylde pigefodbolden her i regionen, siger Christian Winther Borup, Leder af FCN Klubsamarbejde. - Og det gør vi med AL Pige-Cup. Og når jeg ser mig omkring, ser jeg en masse glade piger, der får en hel dag fyldt med fodbold og muligheden for at møde deres idoler.
Søren Eske Baltz fra Arbejdernes Landsbank var til stede og udtaler:
- For Arbejdernes Landsbank er det vigtigt at støtte op om pigefodbold. Derfor er jeg enormt glad for at se alle de glade piger og det stærke fællesskab, de indgår i her.
Kom gratis med til kamp
Som en sidste bonus fik alle de deltagende en billet til lørdagens kvindeligakamp på Right to Dream Park mod Brøndby. Denne mulighed ønsker Arbejdernes Landsbank også at give alle andre, derfor kan man hente billetter ganske gratis på billet.fcn.dk.