Spilleroptakt inden Spartak Trnava: "Vi skal sætte dem under tryk"
26.10.2023 06:27
Torsdag aften skal FC Nordsjælland forsøge at skabe et godt resultat på udebane mod det slovakiske hold Spartak Trnava.
Jeppe Tverskov, Andreas Schjelderup og Mohamed Diomande ser frem mod opgøret her.
Jeppe Tverskov
- Vi glæder os allesammen til de oplevelser, vi får på vores udebaneture i Europa. Og de oplevelser, som vi kommer til at få senere. Og vi skal selvfølgelig jage endnu flere af de her oplevelser på udebane i Europa. Derfor er det vigtigt med et godt resultat. - De her udebanekampe i gruppespillet er bare enormt vigtige. De skal helst resultere i point på kontoen - og gerne tre af dem. Så det er helt sikkert resultatet, der fylder allermest. Men det er selvfølgelig altid sjovt at komme på stadions, som man ikke har set før. - De virker til at være et rigtig stærkt hold, som er dygtige på dødbolde. Så vi skal kunne håndtere det her med, at der måske bliver trukket lidt tempo ud af kampen, når der kommer dødbolde. For de tager sig tid til at sætte det op, fordi det er der en af deres store forcer ligger. Det kan godt bliver en kamp, hvor vi skal være meget tålmodige i forhold til at kunne åbne dem op.
Mohamed Diomande
- Det var et fedt stadion og en god bane, hvor jeg fik en god følelse, da vi havde første træning derinde. Jeg synes, det giver os gode forudsætninger for, at vi kan spille en god kamp, hvor vi kan spille hurtigt og kontrollere kampen. - I den første udebanekamp fik vi desværre ikke point, så de her udebanekampe er så vigtige, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at gå videre. Så alle point tæller meget, når man spiller Europa – og især når vi spiller ude. - Jeg har spillet sammen med Kelvin Ofori (angriber for Spartak Trnava red.) i mange år på Right to Dream-akademiet. Han er en god spiller, og det bliver sjovt at spille mod ham nu. Når man har spillet sammen med én i så mange år, bliver det selvfølgelig mærkeligt at spille mod ham. Men jeg glæder, og jeg tror, at det bliver en god kamp.