Benyt boderne og støt Common Goal
07.11.2023 08:59
Når projektørerne på torsdag tændes inden vores Europa Conference League-kamp mod Spartak Trnava, og fansene begynder at indfinde deres pladser på Right to Dream Park, vil de samtidig være med til at støtte en god sag. Ligesom de er til alle vores hjemmekampe.
Allerede med billetten til kampen støttes Common Goal nemlig, eftersom de helt automatisk får doneret én procent af det samlede billetsalg til hver hjemmekamp. Ligeledes bliver der givet én procent af det samlede bodsalg på kampdage.
Det vil sige, at hver gang man går ud og forsyner sig i boderne – hvad enten det er popcorn, pølser, fadøl eller Faxe Kondi – støtter man det gode formål.
Men hvad går pengene helt præcis til? Få svaret herunder 👇
Hvad støtter jeg? 🤔
Football for a better planet
Klimaudfordringerne er svære at overse, og som verdens mest populære sport kan fodbold være med til at lede vejen mod et mere klimavenligt samfund. Common Goal har lagt en plan med tre trin, som i sidste ende gerne skulle ændre måden, vi tænker på – startende med fodbold. Og det første er at tage ansvar.
Ligestilling i fodbold
Med Equal Play Effect forsøger Common Goal at støtte og udvikle arbejdet mod forskelsbehandling i fodbold. Her er målet, at unge piger skal have lov til at drømme stort og selv udvikle sig til at blive ledere og rollemodeller i de lande og områder, de kommer fra. Indsatsen var før kendt som Global Goal 5 Accelerator og består af fem initiativer, som du kan læse mere om herunder.
Anti Racist Project
Der findes desværre stadig racisme i fodbold, og det skal bekæmpes for enhver pris. Common Goal arbejder for at facilitere og uddanne trænere og folk omkring fodbold til at identificere, håndtere og i sidste ende nedkæmpe racisme. Målet er, at fodbolden bliver fri for racisme på sidelinjen, i kontorerne og generelt i hele fodboldmiljøet.