Her er programmet for Mesterskabsspillet

21.03.2023 15:00

Som det første hold i ligaen bookede vi billet til Mesterskabsspillet, og nu er vi klar til at løfte sløret for kampprogrammet for de sidste 10 kampe.

Vi starter med en direkte duel på udebane mod nummer to, FC København, hvorefter vi gentager sidste runde af Grundspillet med en hjemmekamp mod Brøndby IF. Hele sæsonen sluttes af i Right to Dream Park, hvor Viborg FF kommer på besøg.

Du kan sikre dig en plads til alle kampene med et sæsonkort-abonnement for kun 79 kr. (voksen) / 39 kr. (barn) om måneden – læs mere om sæsonkort og se betingelserne her.