Foto: Dejan Obretkovic / Gonzales Sports Photo

Billetsalget til mesterskabsspillet er i gang

27.03.2023 12:01

10 kampe venter i 3F Superligaens mesterskabsspil – halvdelen af dem selvfølgelig hjemme i Right to Dream Park🏟️🐯

Det bliver Brøndby IF, AGF, FC København, Randers FC og Viborg FF, der kommer på besøg i den nævnte rækkefølge, og nu har vi åbnet for billetsalget til alle disse opgør for FCN-fans.

Særlige foranstaltninger

Af sikkerhedsmæssige årsager vil der være særlige foranstaltninger ved billetsalget til opgørene mod Brøndby IF og FC København.

Derfor er det kun tidligere online-billetkøbere til FCN-afsnit i 3F Superligaens grundspil (undtaget kampe mod BIF og FCK), der har mulighed for at købe billet til hjemmeafsnittene til disse kampe.

Du skal blot sørge for at logge ind med den billetbruger, du som FCN-fan tidligere har benyttet til køb af FCN-billetter i Right to Dream Park.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Skriv til os på [email protected].

Vær opmærksom på, at fans af udeholdet ikke er tilladt i FCN-afsnit.

Hvis du i FCN-afsnit udviser tilhørsforhold til udeholdet i form af påklædning, adfærd eller lignende, vil du blive bortvist uden mulighed for refundering af billetprisen.

Udebanebilletter købes via Brøndby IF og FC København

Brøndby-og FCK-fans skal købe billetter til udebaneafsnittet og må dermed ikke indfinde sig på andre afsnit – salget af billetter til udebaneafsnittet sker udelukkende igennem Brøndby IF og FC København.

Klubberne står selv for håndteringen af billetsalget til udebaneafsnittet og dermed også for timingen.

Har du spørgsmål til køb af billetter til udebaneafsnittet, skal de derfor rettes til Brøndby IF / FC København.