Foto: Noah Thilemann
Superliga Survey: Hjælp os med at gøre stadionoplevelsen endnu bedre
25.05.2023 08:30
Allerede inden den sidste Superliga-kamp mod Viborg FF den 4. juni kan FC Nordsjælland notere en tilskuerfremgang i Right to Dream Park på 63,5 % sammenlignet med sidste sæson.
Det er meget glædeligt, og vi sætter stor pris på opbakningen!
En række initiativer er blevet sat i søen for at forbedre stadionoplevelsen – f.eks. det nye familieafsnit – men vi vil gerne blive endnu bedre. Og derfor har vi brug for din feedback.
Sådan kan du hjælpe
Hvert år kører Superligaen den store tilskuerundersøgelse kaldet Superliga Survey. Formålet med Superliga Survey er at forbedre oplevelsen på de danske fodboldstadions før, under og efter kampene.
I FC Nordsjælland arbejder vi løbende på at gøre oplevelsen for vores tilskuere endnu bedre, og vi ser gerne, at så mange som muligt deltager i undersøgelsen, så disse input kan bruges i arbejdet sammen med en række andre data- og målepunkter.
Vi håber derfor, at du vil være med at at gøre en forskel for både dig selv og dine medfans ved at give din mening til kende via Superliga Survey her.
Mange tak for hjælpen🙏🏼