Foto: Dejan Obretkovic / Gonzales Sports Photo

Bliv klar til søndagens sølvfest 🔥

02.06.2023 12:30

På søndag spilles sidste kamp i 2022/2023-sæsonen og en vild sæson skal afsluttes med manér, når spillerne og resten af truppen skal hyldes.

Der er budt op til fest, når et udsolgt Right to Dream Park skaber rammerne om sæsonens sidste kamp mod Viborg FF. Både før og efter kampen har vi linet op til fest udenfor stadion, hvor der blandt andet vil være mulighed for at få spillernes autografer, når de efter kampen besøger Fanzonen.

Vi får spillerne på scenen, så vi sammen kan slutte sæson godt af – kig endelig forbi til den store efterfest i Fanzonen!

Vi forventer mange fremmødte til kampen, så vi anbefaler, at man lader bilen stå derhjemme, hvis muligt, da der er begrænsede parkeringsmuligheder.

Vi opfordrer alle til at komme i god tid.