Foto: Noah Thilemann

Sæsonkortholder? Udnyt din forkøbsret til den europæiske hjemmekamp

01.08.2023 12:05

I denne sæson er der europæiske kampe på programmet for FC Nordsjælland, som træder ind i tredje kvalifikationsrunde til UEFA Europa Conference League.

Her skal Kian Hansen og co. møde den samlede vinder af opgørene mellem bulgarske CSKA 1948 og rumænske FCSB.

Tredje kval-runde spilles torsdag den 10. og den 17. august, og som udgangspunkt starter vi med en udekamp og slutter på hjemmebane. UEFA har dog meddelt, at der er en risiko for, at kampene bliver byttet rundt, sådan at vi spiller i Farum den 10. august i stedet for den 17.

Dette forbehold skyldes, at CSKA 1948 blot er det ene af to hold fra den bulgarske hovedstad Sofia – og hvis begge hold går videre til næste runde, byttes der rundt på hjemme- og udekamp i vores tilfælde.

Udnyt din forkøbsret som sæsonkortholder

Alle sæsonkortholdere har forkøbsret til de europæiske hjemmekampe – det gælder både de traditionelle sæsonkort og abonnementer.

Forkøbsretten er nu sat i gang. Det betyder, at du har frem til torsdag den 3. august kl. 10:00 til at købe billetter, inden det åbne billetsalg går i gang.

Sådan gør du

- Gå til billet.fcn.dk og vælg den europæiske hjemmekamp den 10./17. august

- Log ind med den bruger, du benyttede, da du købte dit sæsonkort

- Gennemfør dit køb