IA spiller uafgjort mod HB Køge: God holdpræstation
25.01.2023 17:08
International Academy er i disse dage i Farum, og i eftermiddags stod der træningskamp på menuen, da 1. divisionsholdet bød indenfor på Capelli Sports Stadion.
Kampen endte uden vinder, men til gengæld med en masse mål - hele seks af slagsen. 3-3 lød slutresultatet på, og for cheftræner Djimi Traore var det især tilfredsstillende, efter man var kommet bagud med 2-0 efter blot 16 minutters spil.
– Det var en god holdpræstation i dag, og drengene viste virkelig karakter ved at komme tilbage fra at have været bagud med 2-0 og ende kampen 3-3. Vi stillede med et ungt hold, og for flere af spillerne var det første kamp mod et seniorhold.
– Vi skabte nogle gode chancer i første halvleg, men generelt skal vi blive bedre til at udnytte dem, samtidig med at vi skal forsvare vores eget mål bedre. Det blev meget bedre i anden halvleg, hvor vi også havde lavet en del udskiftninger.
Enock Otoo, Conrad Harder og Sindre Walle Egeli stod for vores tre scoringer, og cheftræneren hæftede sig især ved den store diversitet i holdet.
– Jeg er meget tilfreds med vores niveau i dag, og det glædede mig især at se samspillet mellem mange forskellige spillere fra både FCN U17, FCN U19, Right to Dream-akademiet og til sidst også nogle spillere fra Superliga-truppen.
HB Køge - FC Nordsjælland
1-0
2-0
2-1 Enock Otoo
3-1
3-2 Conrad Harder
3-3 Sindre Walle Egeli