Forkøbsret og billetsalg til playoff-runden i Conference League

18.08.2023 14:30

Torsdag aften var europæisk fodbold tilbage i Right to Dream Park, da rumænske FCSB var på besøg. Opgøret endte med en 2-0-sejr til FC Nordsjælland, hvorfor vi nu blot er to kampe fra at træde ind i Conference League-gruppespillet.

Forude venter to playoff-kampe mod FK Partizan Beograd fra Serbien. Det første af de to opgør bliver spillet i Right to Dream Park på torsdag den 24. august kl. 18:30, og returkampen bliver spillet i Serbien torsdag den 31. august.

Her er alle informationer, du har brug for at kende til i forhold til køb af billetter til kampen og din forkøbsret som sæsonkortholdet.

Sæsonkortholder:

Er du sæsonkortholder kan du allerede nu udnytte din forkøbsret og sikre din billet til hjemmekampen mod FK Partizan Beograd i Right to Dream Park på torsdag den 24. august - det gælder både de traditionelle sæsonkort og abonnementer.

Forkøbsretten er sat i gang. Det betyder, at du har frem til lørdag den 19. august kl. 18:30 til at købe billetter, inden det åbne billetsalg går i gang.

Det åbne billetsalg:

Er du ikke sæsonkortholder, kan du købe din billet lørdag fra kl. 18:30, når sæsonkortholdernes forkøbsret er overstået.

Vær opmærksom på, at fans af udeholdet ikke er tilladt i FCN-afsnit.

Af sikkerhedsmæssige årsager er det derfor kun tidligere online-billetkøbere til FCN-afsnit, der har mulighed for at købe billet til hjemmeafsnittene til dette opgør. Dog er der som førstegangskøber mulighed for at købe billet til B2.

Du skal blot sørge for at logge ind med den billetbruger, du som FCN-fan tidligere har benyttet til køb af FCN-billetter til kampe i Right to Dream Park.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Skriv til os på [email protected].