Billetsalget til hjemmekampen mod FC København er startet
30.08.2023 12:05
Efter landskampspausen venter der igen en kamp i Right to Dream Park, når FC København kommer på besøg i 8. runde af 3F Superligaen.
Right to Dream Park har i starten af denne sæson lagt rammen om utrolig flot spil og gode resultater. Og jagten på mere flot spil og gode resultater slutter ikke her – næste udfordring i Right to Dream Park er lørdag den 16. september mod FC København.
Der er kickoff kl. 16:00, og billetsalget til FCN-fans er nu skudt i gang via billet.fcn.dk. Tag hele familien med under armen og vær med til at skabe endnu en festlig dag i Right to Dream Park ❤️💛
Vær opmærksom på, at fans af udeholdet ikke er tilladt i FCN-afsnit.
Af sikkerhedsmæssige årsager er det derfor kun tidligere online-billetkøbere til FCN-afsnit i Superligaen (kampe mod FC København undtaget), der har mulighed for at købe billet til hjemmeafsnittene til dette opgør.
Du skal blot sørge for at logge ind med den billetbruger, du som FCN-fan tidligere har benyttet til køb af FCN-billetter til Superliga-kampe i Right to Dream Park.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Skriv til os på [email protected].
Hvis du i FCN-afsnit udviser tilhørsforhold til udeholdet i form af påklædning, adfærd eller lignende, vil du blive bortvist uden mulighed for refundering af billetprisen.
Udebanebilletter købes via FC København
FCK-fans skal købe billetter til udebaneafsnittet og må dermed ikke indfinde sig på andre afsnit – salget af billetter til udebaneafsnittet sker udelukkende igennem FC København.
Klubben står selv for håndteringen af billetsalget til udebaneafsnittet og dermed også for timingen.
Har du spørgsmål til køb af billetter til udebaneafsnittet, skal de derfor rettes til FC København.