Amy Harrison efter sidste test: Vi er klar til sæsonstarten

20.08.2023 17:13

Om en uge går det løs i Gjensidige Kvindeligaen, hvor vi får besøg af Fortuna Hjørring. Kvindeliga-holdet tog derfor en tur til Sverige for at møde IFK Kalmar som led, i vores sidste forberedelser inden sæsonstarten. Det endte med at blive en målrig affære, hvor vi kunne rejse hjem med en sejr på 0-10. 

Assistenttræner Amy Harrisen var naturligvis tilfreds med den sidste test. 

– Det var en rigtigt god test for os. Det var en mulighed for, at vi kunne finde endnu tættere sammen som hold, her i vores sidste forberedelser inden sæsonstarten. Vi så i dag nogle helt fantastisk individuelle indsatser, men så også en helt fantastisk samlet indsats som hold. 

 

"Vi så resultatet af mange timers forberedelse op til sæsonen"

Amy Harrison

– I dag så vi resultatet af de mange timers forberedelse, vi har lagt her inden sæsonen. Vi så resultatet af vores træning på dødboldene, på at forbedre vores afslutninger, på vores pres af modstanderen – og generelt på vores interne forbindelser med hinanden. 

Èn af de goder, holdet har, er via den store bredde. Flere unge spillere er blevet brugt op til sæsonstarten og har vist sig positivt frem. 

– Vi har et ungt hold og har flere på vej. Det er en vigtig del af vores selvforståelse som klub og hold. At vi derfor kan se dem gå ind og gøre en forskel, tegner rigtigt godt for vores muligheder i sæsonen. At vi besidder så meget kvalitet, i vores bredde, er så vigtig en del. 

– Så det var en fantastisk god test for os. Kalmar kom med noget, vi skulle forholde os til og løse, og vi var i stand til at løfte og udvikle på bestemte områder, af vores spil, vi gerne ville arbejde på inden sæsonstart. Så det var en fantastisk indsats af holdet – og vi føler os klar til første kamp mod Fortuna Hjørring på lørdag.