U19-highlights | Silkeborg IF 0 - 5 FC Nordsjælland

17.04.2023 09:30

Lørdag eftermiddag var FC Nordsjællands U19-hold er smut i Silkeborg, hvor de skulle forsøge at fortsætte den gode stime og sikre sig den sjette sejr på stribe. 

Og det blev da også til en overbevisende sejr på 5-0, som Kasper Kurlands tropper kunne tage med hjem fra det midtjyske. 

Sejren blev grundlagt med tre hurtige scoringer i løbet af kampens første tyve minutter. 
Først kunne Ibrahim Osman gøre det til 1-0 efter syv minutter og med to scoringer på to minutter udbyggede Sindre Walle Egeli føringen til 2-0 og 3-0 i det 18. og 19. minut. 

I anden halvleg kunne Conrad Harder og Enock Kofi Otto cementere sejren med deres scoringer til 4- og 5-0, der altså udbyggede stimen til seks sejre i streg. 

Kun et hold på banen

Cheftræner Kasper Kurland var en glad mand ovenpå lørdagens sejr, som bragte FC Nordsjællands U19-hold op på en en fjerdeplads i ligaen. 

- Vi førte 3-0 ved pausen og spillede virkelig godt. Vi var fuldstændig dominerende og rigtig dygtige i vores presspil og spil med bolden. Vi tillod os oven i købet at brænde et straffespark. Så det var virkelig en fornøjelse at se. 

- Kæmpe credit til drengene. Det var virkelig en flot præstation. Der var reelt set kun et hold på banen - i store dele af kampen var vi overlegne. Det var en fornøjelse at se og være med til. 

Næste kamp for U19-holdet er på lørdag, når vi på hjemmebane tager imod AGF. 
Den kamp kan naturligvis streames på vores YouTube-kanal. 

Kampfakta

⚽️ 7’ Ibrahim Osman ⚽️⚽️ 18’ + 19’ Sindre Walle Egeli ⚽️ 64’ Conrad Harder ⚽️ 74’ Enock Kofi Otoo