Rabat til sæsonkortholdere i boderne – FCN Coins udfases

05.04.2023 07:29

Fra og med pokalkampen mod Aarhus Fremad onsdag aften vil sæsonkortholdere og -abonnenter kunne få en fast rabat på 15 % ved køb i boderne i Right to Dream Park.

Vis blot dit sæsonkort til bodpersonalet – så vil de sørge for at trække rabatten fra dit køb.

Indførelsen af fast rabat til sæsonkortholdere og -abonnenter betyder samtidig, at FCN Coins udfases.

Fra og med onsdagens kamp kan FCN Coins ikke længere købes i FCN Shoppen eller på stadion. Har du allerede FCN Coins på lager, kan de indløses til hjemmekampe sæsonen ud.

Bemærk, at allerede købte FCN Coins ikke kan ombyttes til kontanter eller tilgodebeviser hverken nu eller efter sæsonen.

Overvejer du at blive sæsonkortholder eller -abonnent? Tryk her for at læse mere om priser og fordele.

Er du blot på udkig efter en billet til pokalkampen – eller måske til Superliga-opgøret mod Brøndby IF på mandag – så kig forbi billet.fcn.dk.