Foto: Dejan Obretkovic / Gonzales Sports Photo

POKALSEMI: Nu kan du købe billet til hjemmekampen mod FCK

13.04.2023 10:34

Vi tør godt love endnu en nervepirrende og højintens kamp, når vi spiller første pokalsemifinale mod FC København, og nu kan du sikre dig en billet til opgøret!

Kickoff er onsdag den 26. april kl. 18:00 i Right to Dream Park.

Særlige foranstaltninger

Af sikkerhedsmæssige årsager vil der være særlige foranstaltninger ved billetsalget til opgørene mod FC København i Right to Dream Park.

Derfor er det kun tidligere online-billetkøbere til FCN-afsnit i 3F Superligaens grundspil (undtaget kampe mod BIF og FCK), der har mulighed for at købe billet til hjemmeafsnittene til disse kampe. Du skal blot sørge for at logge ind med den billetbruger, du som FCN-fan tidligere har benyttet til køb af FCN-billetter i Right to Dream Park.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Skriv til os på [email protected] ✉️

Vær opmærksom på, at fans af udeholdet ikke er tilladt i FCN-afsnit.

Hvis du i FCN-afsnit udviser tilhørsforhold til udeholdet i form af påklædning, adfærd eller lignende, vil du blive bortvist uden mulighed for refundering af billetprisen.

Udebanebilletter købes via FC København

FCK-fans skal købe billetter til udebaneafsnittet og må dermed ikke indfinde sig på andre afsnit – salget af billetter til udebaneafsnittet sker udelukkende igennem FC København.

Klubben står selv for håndteringen af billetsalget til udebaneafsnittet og dermed også for timingen. Har du spørgsmål til køb af billetter til udebaneafsnittet, skal de derfor rettes til FC København.