Helt tæt på: Sådan gik det sidst mod Brøndby IF

06.04.2023 08:34

På mandag venter første hjemmekamp i mesterskabsspillet!

Brøndby IF kommer på besøg 2. påskedag (kickoff kl. 18:00), men det er faktisk kun tre uger siden, at de blågule sidst var forbi Farum.

Det var i den sidste runde af 3F Superligaens grundspil – og det udviklede sig til en fantastisk dag i Right to Dream Park med Ernest Nuamahs sejrsmål i tillægstiden.

I videoen ovenfor kan du gense det hele – endda helt tæt på begivenhederne.

Skal du med til endnu en fantastisk dag i Right to Dream Park?👇🏼

Særlige foranstaltninger

Af sikkerhedsmæssige årsager vil der være særlige foranstaltninger ved billetsalget til opgørene mod Brøndby IF og FC København.

Derfor er det kun tidligere online-billetkøbere til FCN-afsnit i 3F Superligaens grundspil (undtaget kampe mod BIF og FCK), der har mulighed for at købe billet til hjemmeafsnittene til disse kampe.

Du skal blot sørge for at logge ind med den billetbruger, du som FCN-fan tidligere har benyttet til køb af FCN-billetter i Right to Dream Park.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Skriv til os på [email protected].

Vær opmærksom på, at fans af udeholdet ikke er tilladt i FCN-afsnit.

Hvis du i FCN-afsnit udviser tilhørsforhold til udeholdet i form af påklædning, adfærd eller lignende, vil du blive bortvist uden mulighed for refundering af billetprisen.

Udebanebilletter købes via Brøndby IF og FC København

Brøndby-og FCK-fans skal købe billetter til udebaneafsnittet og må dermed ikke indfinde sig på andre afsnit – salget af billetter til udebaneafsnittet sker udelukkende igennem Brøndby IF og FC København.

Klubberne står selv for håndteringen af billetsalget til udebaneafsnittet og dermed også for timingen.

Har du spørgsmål til køb af billetter til udebaneafsnittet, skal de derfor rettes til Brøndby IF / FC København.