Foto: Noah Thilemann

FC Nordsjælland søger scouts til akademiet

21.04.2023 12:47

I FC Nordsjælland ønsker vi at udvide vores scoutingafdeling på akademiet, og vi søger derfor dygtige scouts, der vil være med til at finde den næste generation af talentfulde fodboldspillere i Danmark.

Vi søger scouts, der kan indgå i vores scoutingteams med et godt drive og nysgerrighed, og som har lyst til at udvikle sig som scout. Vi ser gerne, at du har god fodboldforståelse med en analytisk tilgang til spillet. Derudover er det også en fordel, hvis du har kendskab og erfaring med børne- og ungdomsfodbold.

Vi tilbyder et udviklingsorienteret miljø, hvor vi arbejder i mindre teams, der er præget af ambitioner og teamspirit. Vi afholder forskellige arrangementer på tværs af teams, som en del af vores scoutinguddannelse, hvor vi mødes til faglige arrangementer på og uden for banen. Til disse faglige arrangementer har vi oplæg, undervisning, og gruppediskussioner om teoretiske og praktiske temaer inden for scoutingfaget.

Arbejdstiden vil primært ligge i tidsrummet 10:00-16:00 lørdag og søndag. Derudover vil der være mulighed for at se enkelte kampe i hverdagen. Der er også en forventning om at deltage i vores scoutingmøder.


Din opgave som scout består af at:

- Se fodboldkampe på et bestemt alderssegment

- Udarbejde scoutingrapporter

- Identificere spilleres potentiale

- Deltage i et månedlig scoutingmøde

Vi forventer, at du:

- Er en holdspiller og har lyst til at bidrage aktivt til dit team

- Har en god fodboldforståelse og faglighed

- Har en stor dedikation og passion for fodbold

- Er fleksibel, mødestabil og punktlig

- Kan se dig selv i et udviklingsmiljø  

- Evt. har et kørekort

 

Kan du se dig selv være en del af FC Nordsjælland? Så send en ansøgning samt CV til [email protected].

Vi indkalder løbende kandidater til samtaler.