Foto: Dejan Obretkovic / Gonzales Photo

Syv FCN-spillere skal på landsholdsopgaver

15.11.2022 10:54

Søndagens 5-1 sejr over AaB satte en flot sløjfe på første del af 3F Superliga-sæsonen 22/23. Det betyder samtidig, at den igen står på landsholdsfodbold – og her har vi syv spillere fra vores Superligatrup, som skal afsted på diverse opgaver og trække i den nationale trikot.

Du kan få overblikket her:


Finlands A-landshold:

Oliver Antman

Oliver Antman er igen med i den finske trup, når A-landsholdet  skal spille to venskabskampe mod henholdsvis Nordmakedonien og Norge.

17.11.2022: Finland – Nordmakedonien 

20.11.2022: Norge – Finland


Burkina Fasos A-landshold:

Adamo Nagalo

Endnu engang er Adamo Nagalo udtaget til Burkina Fasos landshold, der skal spille to venskabskampe mod Elfenbenskysten. To specielle kampe for Nagalo, som er født i Elfenbenskysten. Hans far er fra Burkina Faso, mens hans mor er ivoriansk.

17.11.2022: Elfenbenskysten – Burkina Faso

20.11.2022: Burkina Faso – Elfenbenskysten


Sveriges U21-landshold:

Daniel Svensson

Daniel Svensson skal igen afsted med det svenske U21-landshold, som står over for to venskabskampe mod Danmark og Azerbaijan.

17.11.2022: Danmark – Sverige

20.11.2022: Sverige – Azerbaijan 


Danmarks U20-landshold:

Mads Kristian Hansen

Wahid Faghir

Herhjemme har vi også en række spillere repræsenteret på diverse ungdomslandshold. På U20-landsholdet, der skal spille to venskabskampe mod Sverige og Ungarn, er både Wahid Faghir og Mads Kristian Hansen udtaget.

17.11.2022: Danmark – Sverige 

20.11.2022: Danmark – Ungarn


Frankrigs U20-Landshold

Rocco Ascone 

Rocco Ascone har sluttet godt af i Superligaen og krydrer nu indsatsen med en udtagelse til det franske U20-Landshold, der skal møde Indonesien, Japan og Saudi Arabien i tre venskabskampe.

17.11.2022: Frankrig – Indonesien 

19.11.2022: Frankrig – Saudi Arabien

21.11.2022: Frankrig – Japan


Danmarks U19-landshold:

Kaare Barslund

William Lykke

Kaare Barslund og William Lykke er igen udtaget til det danske U19-landshold, som skal spille to kampe mod Tjekkiet.

17.11.2022: Tjekkiet – Danmark 

20.11.2022: Danmark – Tjekkiet


 Vi ønsker alle spillere tillykke med udtagelserne. Vi glæder os til at følge med!