Hjemmebanetrøje 2021/2022
05.07.2021 09:59
“I 2003 – GLEMMER IKKE DENNE DAG”
Dén linje synger vores fans på endetribunen hver evig eneste weekend. En reference til dengang i 2003, hvor Farum BK blev til FC Nordsjælland. Og det er netop denne periode i klubbens historie, som vi også markerer med den nye hjemmebanetrøje for den kommende sæson.
Tilbage i november hyldede vi med vores Farum BK Tribute Jersey de rødder, som dannede grundlaget for den rejse, der begyndte i 2003. Nu hylder vi den første periode af klubbens historie. Dengang de første store drømme blev sat i værk.
Designet til vores nye hjemmebanetrøje består af flere nye visuelle elementer.
Sangteksten i nakken
Føromtalte sangtekst er printet ind i nakken af vrangsiden af trøjen med gul skrift. “I 2003 – glemmer ikke denne dag” er naturligvis en hyldest til den respektive periode, men det er også en hyldest til vores trofaste fans, der bakker os op på lægterne.
De gule striber
På frontsiden af trøjen finder du 6 striber, der går hele vejen fra top til bund. Ligeledes finder du på bagsiden 2×6 korte striber, hvoraf de øverste sidder helt oppe i nakken, mens de nederste sidder helt nederst, så der stadig er plads til at få trykt nummer og spillernavn.
De gule striber er et nyt og tyndere take på de Farum’ske striber, der som bekendt falmede i 2003, da FC Nordsjælland blev født.
Tiger pattern
Bag de gule striber ligger et tigerstribet mønster og præger trøjens udtryk. Et grafisk udtryk vi tidligere har leget med, men som nu for første gang er at finde på kamptrøjerne.
Dette er naturligvis også en hyldest til 2003, hvor tigeren for første gang blev introduceret i logoet og som et varemærke for klubben.
Silikonelogoer
En anden fed detalje ved det nye trøjedesign er, at både vores eget FCN-logo og Nike-logoet er lavet i bionedbrydeligt silikonemateriale. Det giver et anderledes udtryk med mere dybde end de traditionelle logoprint.
Trøjen vil blive solgt i vores shop FCN Experience søndag den 18. juli i forbindelse med den første 3F Superliga-kamp af den nye sæson. Allerede nu kan du pre order via vores billetside, men trøjen kan altså først hentes i shoppen på kampdagen.
Hvis du ikke har mulighed for at hente trøjen i Farum, vil trøjen kommer på lager på Unisport fra mandag den 19. juli.
Respektér din fortid. Definér fremtiden.
Voksen: 550,- dkk
Børn: 500,- dkk