Julehjælp til familier i nærområdet
04.12.2020 13:22
I år har vi i FC Nordsjælland valgt, at det der normalt bruges på julegaver til klubbens ansatte, skal gå til Red Barnets lokalforening i Furesø, der yder en indsats for at sikre en god jul til alle familier i vores kommune og nærområde.
Sammen med vores partner fra DHL donerer vi 30.000 kroner, som skal være med til at fylde ud under juletræerne i de hjem, hvor der er mest brug for det. Red Barnet Furesø fordeler midlerne til gaver og gavekort til de rette familier gennem lokale butikker.
Hvis du har lyst og mulighed for at hjælpe en af disse familier, vil vi gerne opfordre til at du støtter op om den gode sag. Der kan sendes donationer direkte via MobilePay til: 715959
Det er muligt at donere fra i dag fredag d. 4. december og frem til fredag d. 11. december klokken 12.00.