
FCN Talent Camps
FCN camps er et af vores træningstilbud, som er målrettet dygtige og læringsparate drengespillere i aldersgruppen U9 til og med U11. Vores camps er for FCN spillere i samme årgange og for dygtige spillere i øvrige klubber med interesse om et ekstra tilbud.
FCN Camps er et tilbud for dygtige spillere, som har en ekstraordinær lyst til at lære og træne på det højeste niveau. Vores camps er et træningstilbud, der strækker sig over flere dage, typisk med træning to gange dagligt. Ligeledes er det et betalingstilbud, hvor også frokost er inkluderet.
Formålet er at skabe et fodbold- og træningsmiljø på det højeste niveau for spillere i disse aldersgrupper. Her har vores talenttrænere en central rolle, hvorfor disse organiserer og strukturerer træningspassene på vores camps.
Herudover spiller det sociale en stor rolle på vores camps, hvilket også kommer til udtryk i, at vi træner flere gange dagligt og over flere dage, og at vi indimellem træning spiser frokost sammen og laver sjove aktiviteter sammen. Leg og sjov er centralt på vores camps. Vi ønsker at skabe et sjovt miljø, hvor spillere på kryds og tværs af klubber, kan lære af hinanden, og hvor nye venskaber skabes.
Format for FCN Talent Camps
Vores camps strækker sig over flere dage og træningspassene for at intensivere læringen og for at få den maksimale stimulering ud af spillerne samt for at aktivere det sociale element for spillere og trænere. Vores træning skal bidrage til spillerens udvikling og har derfor til formål at gå i dybden med detaljer, samt at træne spidskompetencer og udviklingspunkter.
Konceptet strækker sig over flere dage for ligeledes at styrke spillernes sociale bånd på tværs af regionen, da leg og sjov naturligvis også er et stort fokus på de yngste årgange. Derfor arrangerer vi spisning sammen for spillerne imellem træning, så spillerne kan få fyldt depoterne op og få slappet af. I frokostpausen afholder vi spændende oplæg eller aktiviteter, som har til formål at bidrage til spillernes læring og udvikling.
En typisk dag på FCN Camp kan se ud som følger:
9:30 - Mødetid i FCN
10:00-11:30 - Træningspas 1
11:40 - 12:50 - Frokost og oplæg/aktivitet
13:00-14:30 - Træningspas 2
14:45 - Afhentning
Dette program er et eksempel og varierer på de faktiske dage. Vores camps strækker sig typisk over 2-3 dage. FCN afholder typisk FCN Talent Camps i skoleferier (efterårsferien, juleferien, påskeferien og sommerferien), såtræningsdagene ikke interfererer med spillerens øvrige aktiviteter i moderklubben.
Hvis du har interesse i at høre mere om vores camps, eller hvis du ønsker at høre om mulighederne for en spiller herpå, er du velkommen til at henvende dig til til Jonas Sleiborg, Leder af spilleraktiviteter/ Head of Player Activities U8-U10 på [email protected].
Har du spørgsmål vedrørende lignende tilbud til piger, er du velkommen til at henvende dig til Casper Eriksen på [email protected].