Stor dominans sikrede en fin sejr for U19-drengene

Kategorier

Foto: Noah Thilemann

Vores U19-drenge kom i dag tilbage på sporet, da de hjemme i Right to Dream Park slog gæsterne fra Esbjerg fB med 3-1.

Dagens gæster fra Esbjerg fB kom ellers først på måltavlen, da de med en lang bold ind bag vores bagkæde og en efterfølgende fin afslutning bragte sig foran med 0-1. 

Den føring holdt dog ikke længe, da Sindre Walle senere i første halvleg bragte lighed på tavlen og i anden halvleg fuldendte en fin præstation med endnu to scoring og dermed et hattrick. 

Efter kampen var cheftræner, Kasper Kurland, fint tilfreds med dagens præstation, hvor spillerne dominerede stort med bolden. Han savnede dog en lille smule hurtigere spil med bolden, da mulighederne var der til endnu flere chancer og mål:

– Vi scorer tre rigtig flotte mål, men kunne godt have tænkt os at lave flere, fortæller Kurland og fortsætter:

– Vi havde stor kontrol på kampen, hvilket gjorde, at vi spillede lidt for langsomt, for mulighederne og pladsen var der bestemt til, at vi kunne have spillet hurtigere.

– Præcis dét, var også den store læring i dag. Hvis vi skal komme op på det niveau, som vi gerne vil have drengene på, så skal vi kunne spille hurtigere og være bedre til at bryde linjerne. Men modsat, så var vi også rigtig dygtige til at få lukket af defensivt og sikret os mod omstillinger, for Esbjerg er et giftigt omstillingshold. Men det holdt vi dem fuldstændig fra på grund af god omgang med bolden og gode positioner defensivt. 

– Men rigtig fin moral af drengene at komme tilbage efter at have været bagud 0-1. Spillerne var godt disciplineret defensivt – især i vores genpres situationer, som jeg synes, var rigtig gode. 

– Det var en god sejr for drengene efter sidste uges kamp, hvor vi ikke var helt tilfredse med vores anden halvleg mod FCK. Vi kom tilbage på sporet med en fin præstation, men vi skal stadig have bygget mere på i vores offensive spil og få omsat boldbesiddelsen til chancer foran mål.

– Men alt i alt var det dejligt med en sejr og at se glæden i drengene efter kampen, afslutter cheftræneren.  

Kampfakta:

FCN – EfB

0-1 (‘26): Nikolaj Lund

1-1 (‘39): Sindre Walle

2-1 (‘70): Sindre Walle

3-1 (‘80): Sindre Walle

Du kan højdepunkterne fra 3-1 sejren HER.

I næste weekend venter der vores U19-drenge endnu en hjemmekamp, når Silkeborg IF kommer på besøg lørdag klokken 13.00. Hvis du ikke har mulighed for at se kampen i Right to Dream Park, så kan du se den på vores YouTube-kanal