(U)hyggelige aktiviteter i Right to Dream til fredagens kamp mod AC Horsens

Kategorier

Foto: Noah Thilemann

På fredag står den igen på bold i Right to Dream Park, når AC Horsens kommer på besøg. I anledning af Halloween vil der være en lang række (u)hyggelige aktiviteter for både store og små FCN-fans før, under og efter kampen.


Fanbaren 

17:00-18:30 og to timer efter kampen er slut

I fanbaren vil der være happy hour fra 17:00-18:00. Omkring 17:45 kommer assistenttræner Johannes Hoff Thorup forbi og taler med de fremmødte fans.

Familieafsnittet

18:00-19:00 (fortsætter under kampen)

Klokken 18:00 åbner Familieafsnittet op for en lang række (u)hyggelige aktiviteter for FC Nordsjællands yngste fans. Det finder sted i A1 og A2.

I anledning af Halloween vil der blive uddelt uhyggeligt slik og blodrødt saftevand. Desuden kan man få lavet uhyggelig ansigtsmaling, ligesom man kan deltage i vores Halloween-spil og vinde skræmmende gode præmier. Der vil ligeledes være maskeværksted, hvor man kan lave sin egen maske og tage et billede med den på i selfie-boothen. Sjoveste foto vinder en præmie, som bliver annonceret på storskærmen og af stadionspeakeren.

Vanens tro vil der være åbent for vores lykkehjul, hvor man også kan vinde fede præmier,
FCN-maskotten Timba kommer forbi og der vil være autografskrivning fra udvalgte spillere, som kigger forbi.

Aktiviteterne i familieafsnittet finder sted bag indhegningen overfor Arbejdernes Landsbank Fanzonen.

Arbejdernes Landsbank Fanzonen

17:00-18:30

I Arbejdernes Landsbank Fanzonen vil der være aktiviteter for den lidt yngre målgruppe. Her kan du blandt andet udfordre dine kammerater i præcision i skydeteltet, tage en omgang fodtennis, skyde til måls på dartskiven eller tage en tur i hoppeborgen.

Shoppen

Shoppen åbner klokken 17.00 og vil igen på fredag være fyldt med gode tilbud!

Efter slutfløjt vil shoppen også være åben i en halv time.

Indgangene til stadion åbner kl. 18:00. Vi beder alle bevæge sig ind på stadion ved 18-tiden.

Har du endnu ikke sikret dig en billet til kampen? Så spar 20 DKK ved digitalt køb og hent din billet på billet.fcn.dk.

Vi glæder os til at se jer alle sammen til en fantastisk dag i Right to Dream Park.