Yttergård Jenssen har brækket kravebenet

Kategorier

Foto: Dejan Obretkovic / Gonzales Photo

Den norske midterforsvarer Ulrik Yttergård Jenssen må sidde ude i den kommende tid.

Der venter en længere pause for Ulrik Yttergård Jenssen. Et uheldigt fald under træningen resulterede desværre i et brækket kraveben for den norske forsvarsspiller, som i den kommende tid må se til fra sidelinjen.

Jan Laursen, Sportschef for Superliga-holdet:

– Vi er super kede af det på Ulriks vegne. Han havde fået en god start – både til træning, i omklædningsrummet og i de kampminutter, han har fået indtil videre – så det er rigtig ærgerligt, at sådan et uheld nu skal holde ham ude. Heldigvis har vi et stærkt sammenhold og en kultur, hvor vi støtter hinanden, og vi håber, at Ulrik kommer hurtigst og bedst muligt tilbage fra det helingsforløb, som venter ham.