Kurland efter flot sejr over AaB: Udtrykket var rigtig godt

Kategorier

Modsat vejret, så var fodboldspillet rigtig flot i dag, da vores U19-drenge havde besøg af AaB i Ligaen. Kampen sluttede 6-1 i FCN-favør, så det var ikke overraskende, at cheftræner, Kasper Kurland, var meget tilfreds efter kampen.

U19-drengene skulle i dag revanchere sig ovenpå premiere-nederlaget til FC Midtjylland for to uger ugen – og det gjorde de med manér:

– Jeg synes, at vi spiller en flot kamp og har et godt udtryk. Det vigtigste er, at vi spiller op til vores værdier – og det gjorde vi i dag. Så stor ros til drengene, fortæller Kasper Kurland og fortsætter:

– Jeg er tilfreds med de flotte mål, vi scorede i dag. Vi havde tilløb til flere, men når man scorer seks mål, så er det svært at være utilfreds.

– Vi forsvarede fint igennem kampen, men alligevel indkasserede vi et unødvendigt mål, så den situation kommer vi helt sikkert til at kigge på i næste uge.

– Men vi tog et stort skridt frem i dag i forhold til Midtjylland-kampen for to uger siden, som var svær for os.

– Den helt store nøgle i dag var, at vi var disciplinerede og holder fuldt fokus igennem hele kampen, hvilket spillerne gjorde rigtig fint.

– Men vi skal fortsætte. Vi vandt i dag, men det gør os ikke til en vinderhold, så derfor skal vi fortsætte med at arbejde hårdt både på og udenfor banen. Men det var et rigtig godt skridt fremad i dag, afslutter Kurland.

Kampfakta:
FCN – AaB
1-0 (‘13): Kasper Davidsen (selvmål)
2-0 (‘19): Conrad Harder
3-0 (‘47): Maksim Stjopin
3-1 (‘49): Fisnik Isaki
4-1 (‘66): Conrad Harder
5-1 (‘71): Sindre Walle
6-1 (‘87): Conrad Harder

Du kan se højdepunkter fra dagens kamp ovenover.

Næste opgør for U19-drengene er om en uge, hvor de lørdag besøger AGF. Kampen fløjtes i gang klokken 13.00.