Kamptidspunkter for runde 8-10 er fastlagt

Kategorier

Foto: Dejan Obretkovic / Gonzales Photo

Så er der kommet kamptidspunkter for tre yderligere runder i 3F Superligaen.

De første tre runder af denne sæsons 3F Superligasæson er allerede spillet, og nu er der også kommet tidspunkt på runderne 8, 9 og 10.

Her skal vi møde henholdsvis AGF, FC Midtjylland og AC Horsens, og alle tre kampe vil blive spillet på samme tidspunkt; nemlig kl. 19:00. Der er dog mulighed for, at kampen mod FC Midtjylland bliver rykket til søndag den 11. september kl. 14:00, hvis holdet fra Herning skal spille i Europa League gruppespil. Dette vides efter den 10. august eller den 25. august.

Vores kampe for runde 8-10 ser således ud:

Runde 8: Mandag 05.09 kl. 19:00 / AGF – FC Nordsjælland

Runde 9: Fredag 09.09 kl. 19:00 / FC Nordsjælland – FC Midtjylland

Runde 10: Fredag 16.09 kl. 19:00 / AC Horsens – FC Nordsjælland

Du kan finde hele kampprogrammet på 3F Superligaens hjemmeside.

Men allerede på lørdag ruller bolden igen i Right to Dream Park, når Viborg FF kommer på besøg. Du kan købe din billet til kampen på billet.fcn.dk.