Det her sker i Right to Dream Park til Viborg-kampen

Kategorier

Foto: Noah Thilemann

Allerede lørdag er der atter Superliga-kamp i Right to Dream Park, når vi hjemme tager imod Viborg FF.

Kampen starter klokken 16, men allerede fra klokken 14 vil der være aktiviteter omkring stadion.

>> billet.fcn.dk


Nyt familieafsnit med masser af underholdning

15:00-16:00
I søndags var der debut til vores nye familieafsnit, som fremover vil være at finde på langsiden bag A1 og A2. Familieafsnittet åbner klokken 15:00 og vil inden kickoff i kampen mod Viborg byde på en masse underholdning i form af blandt andet ansigtsmaling, konkurrencer, møde med FCN-maskotten Timba og autografskrivning fra udvalgte spillere, som kigger forbi.

Aktiviteterne i familieafsnittet finder sted bag indhegningen overfor Arbejdernes Landsbank Fanzonen.

 

Arbejdernes Landsbank Fanzonen

14:00-15:30
I Arbejdernes Landsbank Fanzonen vil der som sædvanlig blive sat op til en masse aktiviteter i from af hoppeborg, skydetelt, dartskive panna-bane, fodtennis, og forhindringsbane.
Derudover kommer Faxe Kondi forbi med et fuldt aktivitets-setup, som inkluderer konkurrencer, aktiviteter, photo booth, musik og iskolde forfriskninger.


Fanbaren

14:00-15:30 og to timer efter kampen er slut
Fanbaren åbner to timer før kampstart. Undervejs kommer assistenttræner Johannes Hoff Thorup forbi og taler med de fremmødte fans. Dette bliver cirka klokken 14:45.

 

Indgangene til stadion åbner kl. 15:00.

 

Har du endnu ikke sikret dig en billet? Så klik forbi billet.fcn.dk. (voksen 100 kr. | barn 50 kr.)

Her kan du også købe sæsonkort – enten på traditionel vis eller som abonnement. Med et kort-abonnement får du adgang til alle liga- og pokalkampe i 3F Superligaen og Gjensidige Kvindeliga for kun 79 kr./md.*

Der er endda nedsat pris for børn, pensionister og studerende – se meget mere her.

* Binding: 6 mdr. | Min. pris: 474 kr. | Opsigelse: Løbende md. + 1 md.