Kæmpe akademisucces: Fem pokaltitler på samme dag

Kategorier

Foto: Christian Schrold

Det blev til hele fem ud af seks mulige pokaltitler, da FC Nordsjælland søndag var på pokal-togt rundt om i landet.

Hele seks hold var i aktion søndag, da der blev spillet pokalfinaler fra U13 og op til U18. Og det blev lidt af en festdag for FC Nordsjælland, som kunne fejre fem sejre ud af seks mulige.

Tidligere på dagen havde både U14-drengene, U14-pigerne, U15-drengene og U16-pigerne vundet deres pokalfinaler, og som rosinen i pølseenden skulle U18-pigerne runde pokal-dagen af med en kamp på Ballerup Idrætspark mod HB Køge.

Kampen startede afvekslende og med optræk til fine muligheder for begge hold.

Men det var HB Køge, der var tættest på at tage føringen, da de efter 11 minutter ramte indersiden af stolpen efter en flot afslutning uden for feltet. Heldigvis røg røg bolden i spil igen, og dermed var stillingen stadig 0-0. 

Herefter overtog FC Nordsjælland stille og roligt spillet, og efter 24 minutter kunne vi bringe os i front ved Alma Aagaard, der kom først på et indlæg fra venstre side og kunne sætte tåen på.

Allerede minuttet efter fordoblede vi føringen, da Johanne Hauge Smidt satte sig flot igennem og på fornem vis udplacerede målmand Alberte Anderseni Køge-målet.

I anden halvleg fortsatte spilovertaget for FC Nordsjælland. 

Efter 62 minutter kunne Alma Aagard notere sig for sin anden scoring, da hun på elegant vis headede bolden i en bue over den fremstormende HB Køge-keeper. 3-0 og så var kampen reelt lukket.

HB Køge havde et par skud på mål, men Teagan Flemming-Hubertz  i FC Nordsjælland-målet havde styr på dem. Og efter 77 minutter var det så Alma Aagard, der med sit sit tredje mål gjorde det til slutresultatet 4-0.

Cheftræner Anja Heiner-Møller var rigtig glad for det, hun så fra sit mandskab søndag eftermiddag. 

– Jeg synes, pigerne spiller en rigtig flot kamp. Og jeg synes først og fremmest, at det er en rigtig moden indsats. Vi formår at skifte formation fra 4-3-3 til 3-4-3, og på den måde får vi sat både pres og spil bedre i løbet af kampen. Jeg så et mod til at tage bolden til sig og kigge efter de rigtige afleveringer, i stedet for at det bliver for forhastet. Så jeg mega glad for den præstation, som pigerne lavede.

– Vi scorer to mål på et tidspunkt, hvor vi egentlig ikke har overtaget. Men der er vi bare skarpe foran mål. Og derfra synes jeg, at vi overtager spillet. Og det er faktisk formationsændringen, der gør, at vi får et større overtal ude på siderne, som leder op til de to scoringer, lyder fra fra Anja Heiner-Møller.

Dagens kampe:

U13 piger:
FCN – Sundby BKU 1-6

U13 drenge:
FCN – HIK 6-1 

U14 piger:
FCN – Greve 2-0

U15 drenge:
FCN – B93 1-1 (7-6 efter straffesparkskonkurrence)

U16 Piger:
FCN – BSF 1-0

U18 piger:
FCN – HB Køge 4-0