Fredag: Find et FCN-påskeæg på tribunen

Kategorier

Påskejagt! Simon Adingra og Dajan Hashemi har signeret og gemt tre påskeæg hver på tribunerne – måske er du så heldig at finde et af dem til fredagens Kvinde- og Superliga-kampe.

Fredag er der dobbelt op på påskebold i Right to Dream Park, og som du kan se i videoen ovenfor, har et par af FCN-spillerne derfor gjort klar til æggejagt på tribunerne.

Hvis du går på jagt til Kvindeliga-holdets opgør mod FC Thy-Thisted Q, kan du være heldig at finde et af de tre påskeæg, som Dajan Hashemi har signeret og gemt. Der er kickoff kl. 12.00.

Til Superliga-holdets opgør mod SønderjyskE er der ligeledes tre FCN-påskeæg på tribunerne – denne gang fra Simon Adingra. Denne kamp fløjtes i gang kl. 18.00.

En billet til Kvindeliga-kampen koster 40 kr. (voksen) / 20 kr. (barn), mens du kan få adgang til Superliga-opgøret for en 50’er (uanset barn eller voksen).

>> Tryk her for at købe dine billetter

Husk at tjekke programmet for Fanbaren, Arbejdernes Landsbank Fanzonen og FCN Shoppen ud – tryk her for at se oversigten.

Har du allerede købt en Superliga-billet til normal pris, kan du skrive til os på kundeservice@fcn.dk – så sørger vi for at refundere differencen.