Moscato trods nederlag i Hjørring: Vi tog et skridt frem

Kategorier

Første kamp i Gjensidige Kvindeliga-slutspillet blev i går spillet, da vi på udebane mod Fortuna Hjørring måtte se os slået med 2-0 på to mål af nordjyderne i anden halvleg. På trods af nederlaget, så var cheftræner, Carmelina Moscato, tilfreds med gårsdagens præstation og hun føler, at holdet tog et skridt i den rigtige retning.

– Vi er tilfredse med dagens præstation ud fra et momentum synspunkt. 

– Fortuna er et godt hold, som kan være farlige på flere måder. Med det sagt, så havde vi lange sekvenser, hvor vi var dominerende på bolden og skabte chancer til, at resultatet kunne have været anderledes. 

– Jeg føler, at vi tog et skridt frem i vores udvikling – specielt mentalt. Selvom vi indkasserede de to mål hurtigt i anden halvleg, så blev spillerne ved, hvilket er fedt at se. Den vilje er ved at blive en vane og noget, vi har set i mange kampe nu. 

– Vi vil fortsætte vores arbejde på træningsbanen i den kommende uge, hvor vi specielt kommer til at have fokus på vores forsvarsspil i eget felt. Samtidig vil vi også arbejde på vores offensive, da vi har brug for, at vi snart får udbytte af de chancer, vi kommer frem til. 

Kampfakta: 

FOR – FCN

1-0 (‘49): Olivia Holdt

2-0 (‘54): Camilla Kur

Du kan se målene fra opgøret ovenover. 

I næste weekend venter første hjemmekamp i slutspillet, når vi lørdag tager imod de forsvarende mestre fra HB Køge. Kampen fløjtes i gang klokken 13.00 og du kan allerede nu hoppe ind på billet.fcn.dk for at købe din billet!