Åben træning for piger (10-15 år) i Right to Dream Park

Kategorier

Foto: FCN

På onsdag den 23. marts holder FC Nordsjælland, Farum Boldklub og Hareskov IF en åben træning for piger i alderen 10-15 år. De nye ansigter vil blive taget imod af de glade og imødekommende piger, som allerede spiller på holdene.

Formålet med arrangementet er at byde nye piger indenfor i fodboldens verden – til et stærkt fællesskab med fodbold i centrum.

Træningen vil blive varetaget af trænere fra Hareskov IF og Farum Boldklub i samarbejde med spillere fra FC Nordsjællands Gjensidige Kvindeligahold.

Sted: Right to Dream Park, Farum (indgang fra Ryttergårdsvej 130)
Tid: Onsdag den 23. marts, kl. 17:30-19:30

Efter træning vil der være juice og snack til alle, ligesom forældre har mulighed for at tage en snak med trænere og spillere.

Så hvis du kender nogle fodboldglade piger i denne aldersgruppe: Hiv fat i dem og mød op til træningen. Vi glæder os til at se jer!