Amalie Littau om tiden i FCN: Stemningen har været noget særligt

Kategorier

Foto: Gonzales Foto

Efter 2,5 gode år har Amalie Littau, i dialog med klubben, valgt at stoppe i FC Nordsjælland. Littau kigger selv tilbage på en rigtig god tid i klubben og peger blandt andet på relationerne med holdkammeraterne som et højdepunkt.

Som 17-årig Amalie Littau kom til FC Nordsjælland tilbage i juli 2019 og har siden spillet 31 kampe med tigeren på brystet. Den nu 19-årige midtbanespiller takker af i Farum med en masse gode minder og sætter pris på tiden i klubben:

– Jeg har haft en rigtig god tid i klubben. Jeg har fået en masse gode relationer, lært en masse fodboldmæssigt og udviklet mig som person.

– Når jeg ser tilbage på min tid i klubben, er det helt klart pokalfinalen, som har været det største fodboldmæssige højdepunkt og noget jeg altid vil se glædeligt tilbage på. Derudover har stemningen blandt os piger på holdet været noget helt særligt gennem årene. Det er noget, jeg altid vil sætte særlig stor pris på.

– Jeg vil gerne takke alle i klubben for at have bidraget til de dejlige år, som jeg har haft i FCN. 

Sportsdirektør Mikkel Hemmersam:

– Littau har siden hendes ankomst været en rigtig god ambassadør for de værdier, vi står for her i klubben. Det har været fantastisk at følge Amalie gå-på-mod og udvikling de sidste par år, hvor hun har taget store skridt i en ung alder.

– Selvom hendes rejser i FCN nu slutter, så håber vi, at det næste kapitel for hende bliver et vellykket et og ønsker hende al held og lykke i fremtiden.