Dagens modstander: Viborg FF (05.11.2021)

Kategorier

Foto: Gonzales Photo

I aften spiller vi en fredagskamp i 3F Superliga på udebane mod Viborg FF. Vi skal forsøge at tage vores første sejr i mere end to måneder, men der venter en svær opgave mod de midtjyske oprykkere, mener vores assistenttræner Frank Hjortebjerg

“Det er et godt hold, som konstant forsøger at vinde kampene” – Frank Hjortebjerg

Vores assistenttræner forudser en hård kamp kamp i et højt tempo mod en stærk modstander. Du kan læse hele optakten lige HER.


Solidt oprykkerhold
Viborg rykkede som bekendt op i 3F Superliga i sommer, og i sæsonens allerførste kamp slog de os hjemme i Right to Dream Park. Siden da har midtjyderne blot vundet to opgør, men til gengæld har de heller ikke tabt så meget, hvorfor de er placeret på en 9. plads forud for denne runde. Ét point over os.

7. OB, 16 point
8. AGF, 16 point
9. VFF, 15 point
10. FCN, 14 point
11. SDR, 9 point
12. VB, 5 point

Solide resultater fra oprykkerholdet, som også blot har tabt én af deres seneste fem 3F Superliga-kampe. Det nederlag kom i seneste runde på hjemmebane mod Brøndby IF, mens man inden da slog AaB på udebane med hele 2-5.

VFF, kampform: L-W-D-D-D
31.10.2021 VFF 0-1 BIF (L)
25.10.2021 AaB 2-5 VFF (W)
15.10.2021 VFF 1-1 SIF (D)
03.10.2021 FCK 1-1 VFF (D)
26.09.2021 VFF 1-1 OB (D)

Statistikken taler til vores fordel, men senest tabte vi
Inden Viborg rykkede op denne sommer, havde de ikke spillet Superliga-fodbold siden 16/17-sæsonen. Derfor har vi også kun spillet én Superliga-kamp mod Viborg i de seneste år, som vi altså tabte hjemme i Right to Dream Park. Inden da havde vi ikke tabt i vores seneste 14 indbyrdes opgør.

Seneste 5 indbyrdes opgør i 3F Superliga, L-W-W-W-U
18.07.2021 FCN 1-2 VFF
28.10.2016 FCN 4-3 VFF
15.07.2016 VFF 0-4 FCN
26.05.2016 FCN 1-0 VFF
28.02.2016 VFF 1-1 FCN

Du kan se highlights fra vores seneste kamp nedenfor, hvor Oliver Antman scorede vores enlige mål på et straffespark efter 14 minutter.

Sidst vi spillede på udebane mod Viborg er altså mere end fem år siden, hvor vi tog derfra med storsejr på 0-4. Dengang blev målene scoret af Tobias Mikkelsen, Marcus Ingvartsen, Ramón Rodrigues og Joshua John.

Viborgs seneste start-11’er (vs Brøndby IF)
Mikkel Andersen
Frans Putros – Lars Kramer – Mads Lauritsen – Christian Sørensen
Jacob Bonde – Clint Leemans – Justin Lonwijk
Jay-Rot Grot – Sebastian Grønning – Younez Bakiz

Hurtige facts om dagens opgør

  • Sidst vi mødte Viborg, vandt midtjyderne, men inden da havde vi ikke tabt i 14 indbyrdes opgør i streg
  • Kun én gang tidligere har Viborg formået at vinde mere end én Superliga-kampe mod os i streg (3 gange i træk fra 2005-2006)
  • Intet andet hold (der har mødt Viborg mindst tre gange i Superliga-regi) har en højere sejrsrate mod Viborg, end vi har. (70,4%. 19 sejre i 27 kampe)
  • Kun Vejle (10 mål) har indkasseret flere scoringer i de sidste 15 minutter af kampene i denne sæson, end Viborg har (7 mål). Viborg har fået tre sene scoringer imod sig i de seneste fire runder
  • Vi har tabt fem udebanekampe i træk i 3F Superliga. Sidst vi tabte seks udekampe i streg, var tilbage i 2016

Der er kickoff klokken 19.00 i aften i Energi Viborg Arena! Hvis du ikke har billet til kampen, kan opgøret ses live på TV3 Sport og Viaplay.

Vamos!