Moscato om sejr i Aalborg: Vores individuelle kvaliteter viste sig frem

Kategorier

Foto: Gonzales Foto

I dag hev vi en meget fin og professionel præstation frem, da vi sejrede med 0-1 på udebane mod AaB i Gjensidige Kvindeliga. Kampens enlige mål blev scoret af Karen Linnebjerg efter en flot assist fra Mariah Lee. 

Vi skulle i dag fortsætte vores stime af fine præstationerne, da vi gæstede Aalborg Portland Park, hvor AaB var værter. 

Efter en lidt sløv start på kampen fik vi sat os på tingene og kunne efter 39 minutter bringe os fortjent foran med 0-1 – hvilket også blev kampens resultat. 

Efter kampen var cheftræner Carmelina Moscato tilfreds med dagens sejr, hvor hun specielt var glad for, at spillernes individuelle kvaliteter kom til udtryk:

– Det var en komplet præstation. Det handler ikke kun om at være stærke defensivt eller på bolden, men at mestre flere aspekter. Det er noget, som vi snakker meget om, da dette giver mulighed for at spillernes individuelle kvaliteter kan florere.

– Og præcis de individuelle styrke så vi i dag. Det handler om, at vi gør hinanden bedre og dermed holdet bedre, hvilket vi gjorde i dag.

I dag tog det os dog omkring 30 minutter, før vi fik vist vores kvaliteter i spillet – noget som Moscato også havde fokus på efter kampen:

– Vores evne til at starte bedre i vores udebanekampe er noget, som vi stadig skal have bygget på. I løbet af de første 30 minutter i dag så vi ikke rigtig de ting, som normalt kendetegner os. 

– Men det handler også om, at vores modstander kommer forberedt til opgaven og lægger et højt pres. Men vi er gode til at holde os til vores gameplan, hvilket modstanderne tit har svært ved at håndtere over en hel kamp. Det så vi også i dag, hvor vi, specielt i anden halvleg, dominerede kampen på vores præmisser. 

– Jeg synes ikke, at vi kom tættere på 90 rigtig gode minutter, men jeg vil dog sige, at jeg er meget tilfreds med den måde, vi sluttede kampen og forsvarede vores føring. Vi tog mange gode beslutninger både på og uden bolden. Det var dog ikke perfekt, men det var meget bedre end i AGF-kampen. Så i det aspekt har vi taget et stort skridt. 

– Men det var en fin præstation i dag. Os i trænerteamet skal sørge for at holde spillerne sultne, da vi som hold har et meget stort potentiale og vil gøre alt for at udløse dette, afslutter en glad cheftræner. 

I næste weekend bliver det vigtigt, at vi tager det næste skridt i vores udvikling, da vi lørdag tager i mod Fortuna Hjørring hjemme i Right to Dream Park. Kampen fløjtes i gang klokken 13.45 og du kan købe din billet på billet.fcn.dk