Moscato efter sejr i Århus: Vi havde heldet på vores side

Kategorier

Foto: Gonzales Foto

I dag tog vores Gjensidige Kvindeliga-hold endnu et skridt frem i ligaen, da vi gæstede AGF, som vi slog 3-1 hjemme i Right to Dream Park i sidste weekend. I dag blev det ikke til nær så mange scoringer, men derimod var et mål i første halvleg fra Mariah Lee nok til, at vi tog alle tre point med hjem til Farum.

Ligesom i sidste weekend var dagens modstander også AGF. Og selvom vi ikke sprudlede på helt samme måde som i sidste weekend, så var Mariah Lees mål i første halvleg nok til en 0-1 sejr i Århus.

Efter kampen var cheftræner Carmelina Moscato glad for sejren – også selvom præstationen ikke var helt i top:

– Jeg synes, vi gjorde kun lige nok til at vinde kampen. Vi havde heldet på vores side i dag, så vi vil ikke tage mere ære af kampen, end vi har fortjent. 

– Vi har længe snakket om, at vi skal kunne sætte 90 gode minutter sammen, og i dag synes jeg, at vi formår at sætte 60 gode minutter sammen. Så vi arbejder stadig på at sætte en komplet præstation sammen, men vi kommer tættere og tættere på vores mål. 

– Men jeg er stolt af spillerne for at kæmpe alle 90 minutter, og vi kan ikke glemme vores clean sheet, som er meget vigtigt for vores fremadgående kurve. 

– I denne del af sæsonen, er det vigtigt, at vi hænger sammen defensivt og at vi får relationerne mellem spillerne. 

– I dag kunne vores defensive organisation godt have været bedre. AGF havde rigtig mange muligheder i den sidste del af kampen, hvilket hang sammen med vores uorganiseret defensiv. Så vi kommer til at arbejde hårdt for at forbedre det frem mod de kommende kampe.

– Men hvis vi kigge på det positive og vores læring i dag, så fortsatte vi med at forbedre vores offensive spil og specielt spillet foran modstanderens felt. Vi kommer til større chancer og kommer bedre frem til de farlige positioner i modstanderens defensiv. 

– På samme tid var vi også mere solide på vores defensive standardsituationer, hvilket vi har haft problemer med i tidligere kampe. 

– Men alt i alt er vi glade for de tre point og vi tog endnu et skridt i vores proces frem mod 90 gode minutter. 

I næste weekend venter endnu et tur til det jyske, når vi gæster AaB lørdag med kampstart klokken 13.15.